Glade jul, dejlige Jerusalem-jul

Nu er julen vel overstået. Det var helt hyggeligt være hjemme i Jerusalem til jul. Sidste jul var vi i Egypten, som nu også var super fedt.
Årsagen til en Jerusalem-jul var primært, at Margrethe skulle være i nærheden af hospitalet, hvis fnug, skulle bestemme sig for at ville fødes omkring terminsdatoen (23.dec). Han har det tilsyneladende godt derinde og dér er han stadig i skrivende stund (29.12 kl. 14.30).

Desuden kom Margrethes to brødre Jakob og Anders og svigerinderne Maria og Maria og niece Lucca på besøg fra d. 22 dec. Det er rigtig hyggeligt med besøg, som ud over at give dejligt selskab, er med til at varme det kolde hus op og give Peter spillepartnere, når han skulle ønske dette.

Vi har fejret jul i et land, som på ingen måder markerer det. For israelerne er julen ganske almindelige hverdage, hvad vi også mærkede da vi d. 23.12 i stedet for juleindkøb var godt beskæftiget med at besøge div. forsikringskontorer i jagten på nogle, som vil betale fødslen. Vi blev sendt fra "Herodes til Pilatus" og tilbage igen, får blot at få svaret: kom igen i morgen (juleaften). Det er israelsk bureaukrati, når det er værst...

Men vi forsøgte da også at gøre det lidt julet, ved at tage til Bethlehem d. 22, for i det mindste at se et stort juletræ og den 24. var vi til dansk gudstjeneste.
På vejen hjem fra gudstjenesten fandt Maria et forstørret grandgren, som Jakob og Peter hurtigt blev enige om ville gøre det fint som juletræ. Den kom ind i huset, bundt til en søjle i stuen og pyntet.

Forberedelsen af julemaden blev fordelt, og vi endte ud med et rigtig godt dansk måltid, med flæskestej importeret/smuglet ind af min bror.

Efter aftensmaden tog vi ud og så over Bethlehems marker 

eller det som engang var marker, og sang vi julesange.

Alt i alt en rigtig dejlig jul, hvor vi fyldte det i, som vi havde lyst til og ikke mere end det. 

Vi har været velsignet med skønt vejr, så at man i solen, kan smide jakken og nyde det. Det gjorde vi i forgårs, hvor vi var med den lille familie i Zoo til stor begejstring for både Peter og niece Lucca.

 Bemærk "mordpalmen" i baggrunden. Den palme var skyld i at to flamingoer mistede livet under stormen, som vi havde i begyndelsen af december, og som der blevet skrevet om i de danske medier. I kan læse mere om det på: http://politiken.dk/udland/ECE2160120/flamingoer-og-navlesvin-doer-af-kulde-i-jerusalem/

 Efter zoologisk have kørte vi til Yad Kennedy og så solnedgang. 

 Familien Rauf Pedersen Kokfelt. 

Glædelig jul og godt nytår!

 ... og så også lige et billede af vores dejlige efterårs volontører, som tog hjem d. 21.dec. Billedet er fra turen, som Peter og to andre kollegaer tog volontørne med på, lige inden de rejste til Danmark.

Billedet er taget ved Nimrod, med Hermons sne i baggrunden.  

 

Snekaos i Jerusalem med alt, hvad det indebærer

Det er egentlig sjældent, at vi kan forudse præcis, hvordan vores dag bliver når vi står op. Det opstår altid et eller andet uventet og det var sandelig også, hvad der skete i torsdags og de følgende dage. 

Vi havde en tid på indenrigsministeriet torsdag morgen, og selv om prognoserne havde lovet lidt sne, var vi godt klar over at sådan en tid ikke MÅ misses. Faktisk havde vi to tider den dag. En til vores kommende volontører og en til os selv med vores eget visum. 

Da vi tog afsted sneede det lidt, og der kørte kun få busser, så vi var godt klar over, at chancerne nok ikke var for store. Til vores overraskelse var døren åben, men der var kun en stakkels sekretær på arbejde - de andre var blevet hjemme. Utrolig nok havde de en plan, alle aftaler var blevet flyttet til onsdag ugen efter, så vi kunne egentlig bare gå hjem igen. Vores sekretær kunne også køre hjem igen, hun kom så til at sidde i sne kø i 3 timer... 

 Lidt nedtrykte over ikke at have fået visumet, satte vi os ind på en cafe. 

Selv om det var en virkelig lækker kop kaffe, skulle vi nok bare være taget hjem, mens det var muligt. 

 Det viste sig nemmelig at snevejret tog ret meget til i styrke, busser og tog holdt helt op med at køre og selv taxier var der meget meget få af, og ingen der havde plads. 

 Byen blev forvandlet på få minutter til et snelandsskab, så hvordan skulle vi komme hjem.

Peter havde undervurderet kulden, så ham fik vi købt nogle strømper til. Margrethe stor, besværet og med en udfordret bækkenbund kunne ikke gå særlig langt i det glatte føre, så vi gik lidt frem og tilbage, ventede og ventede til der kom en tåbelig - men sendt fra himmelen taxichauffør, som kørte os hjem. 

 Det sneede også dagen efter om fredagen, så vi havde nogle overnattende gæster, 

som ikke kunne komme hjem efter shabatsmåltid. 

Byen var helt lukket ned, træer og grene var væltet ned over veje, biler og el-ledninger, så flere tusinde var uden strøm og varme fra torsdag til søndag (som det f.eks. var tilfældet for vores israelske sekretær)

Midt i alt dette blev vores bil (Onslow) stjålet. Hvem stjæler biler midt i en snestorm??? Og endda en gammel bil med navneskilt på??

Nå, men Peter rendte rundt i området for at finde den igen. Vi var flere, som havde afskrevet og tænkt, at den var kommet til Bethlehem og udenfor rækkevidde. Men sandelig om ikke bilen stod  lidt længere henne ad vejen, brudt op, tændingen var ødelagt, den kunne ikke køre, men den var der. 

Nu er det så blevet tirsdag. Peter er nordpå med alle volontørne, De var nogle af de første til at køre på udfaldsvejene fra Jerusalem i søndags, de havde ellers været lukkede, men det er en helt anden historie...

I dag kørte vores bus for første gang siden onsdag aften :-) Jeg kom i Shukken (på markedet) og fik mine jordbær, som jeg ellers var noget bekymrede for var regnet eller sneet væk, men nej!

Peter kommer hjem i aften, for at kunne være med igen i morgen på Indenrigsministeriet, så håber vi, at visumdamerne dukker op i morgen, så vi kan få det show overstået. 

Det var en lang smørre, men det har sandelig også været nogle intense dage. Nu er der 3 dage til volontørne rejser, 4 dage til Anders, Maria, Jakob, Maria og Lucca kommer, 6 dage til termin, og 7 dage til juleaften.

Ferie i Israel. Grænsen til Egypten, Libanon og Syrien. Mazda 3 og mange kilometer

Det er måske en uskik at ligge billeder mm. ud fra det, som afviger fra normalen, men ikke desto mindre er det ofte de momenter, man oftest tager billeder af. 

Planen for ugen, var oprindeligt, at Peter skulle have lavet Joffitur til Sinai for volontører og discipelskoleelever. Desværre har vi for tiden ikke noget visum, vi venter på at få svar fra arbejdsstyrrelsen, om de vil give Peter arbejdstilladelse igen. Det betød, at han ikke kunne tage ud af landet. Selv om en ferie med konen heller eller er dårligt, som han sagde, er det svært for mig med min (for tiden) begrænsede fysisk formåen at skulle erstatte udeliv under åben himmel, vandring, kamelridt og ikke mindst at blive opvartet af beduiner morgen, middag og aften. Vi tog dog begge med til Eilat og sov på stranden 150 m. fra en Egyptiske grænse sammen med de unge og kunne så vinke farvel til dem da de gik over grænsen dagen efter. 

Men som sagt sidste ferie nok i lang tid bare os to, blev alligevel et godt alternativt til Sinai. 

Vi havde to dage i Eilat, hvor vi snorklede, badede og nød det skønne vejr.

Derefter lejede vi bil og fik to opgraderinger gratis. Dejligt der er nogle fordele ved at leje bil så ofte, som vi har gjort det. Vi kørte mod nord fra Eilat, og var i et dyrereservat. Denne leopart var dog i "bur", men der skulle efter sigende være en enkelt eller to tilbage i det fri i Israel. 

 Vi kørte nordpå til grænsen til Libanon, hvor der ikke langt derfra var en fantastisk natur. 

 Vi var et smut inde i den hellige by Tzafat. Hvor vi skulle kombinere Peters stedsans med et noget rustent minde fra 8 år siden, da jeg var der sidst. Men selv om det lyder som noget, der kunne gå galt, tror jeg nok vi fik set, det vi kom efter - i hvert fald, kunne vi fornemme stemningen - og det er vist det primære i den by.

 Vandhunden fik stillet sin badetrang med et solnedgangsbad i Genesaret sø

 ... og bagefter i et vandfald.

Denne tur blev også den officielle afslutning på vores jagt efter nationalparker i Israel. 

Vi havde simpelthen overset en enkelt - men det fik vi rådet bod på.

Men nu er vi i mål!! 

 Til ære for Peters morfar tog vi dette billede. Peters morfar var majerist, men kærligheden til en god ost, har aldrig været noget, de har delt! Men sandelig om Peter ikke en hel time sad og guffede gedeost i sig. Morfar Carsten, ville have været rørt, hvis han kunne se ham - det er jeg sikker på. 

Ved et af de sidste stop inden vi var tilbage i Jerusalem, og havde tilbagelagt 1100 km på 4 dage, kravlede Peter op i en sønderskudt minaret. Den ligger omkring det, der engang var grænsen mellem Syrien og Israel. Den var vidne om, at regionen har været igennem mange forfærdelige kampe. 

Og forfærdeligt er det også da vi tidligere på dagen, stod ved grænsen og kikkede ind i Syrien, hvor den forfærdelige borgerkrig lige nu finder sted. Det var noget specielt at kikke nedover. 

Skøn skøn ferie var det, men det var også dejligt at komme hjem til Jerusalem igen!! 

Her skal vi snart til at sige farvel til vores 4. hold unge volontører og vores 8. hold seniorer. 

Så snart de er taget afsted kommer mine to af mine brødre og deres Mariaer og en niece, de skal fejre jul hernede. I begyndelsen af januar kommer Peters mor, søster og hendes familie. Og engang på et givent tidspunkt, mens vi har besøg, regner jeg med at tage på "hotel Hadassah" et par dage og komme hjem med vores mini Peter

Gravid og alt det der som hører til...

Der er efterhånden en del, som spørger ind til mig og min graviditet og voksende mave og vil se billeder og alt det der, så det giver jeg hermed efter for  :-)

Men ok. Jeg har det godt, mange vil nok sige jeg har det nemt, jag kan stadig gå op og ned af trapper, sove om natten, har aldrig kvalme, spiser ikke mærkelige ting - bare meget. Til gengæld har jeg taget 20 kg på, så det ER blevet tungere at være mig, og mine fødder er svulmet op så sandaler og crocs er det eneste at mit fodtøj jeg kan passe.

Jeg er til kontrol hos en fødselslæge ca. hver måned. hun scanner hver gang og vi får billede og det hele med hjem, så vi er efterhånden ved at kende lille fnug, sidst var det ret tydeligt at han ER en dreng og at han har strit hår, om det er gråt eller ej, det kunne billederne dog ikke vise, selv om de kommer ud i 3D.

Jeg skal føde på Hadassa Hospitalet i Ein Kerem i udkanten af Jerusalem mod vest. Tror det er, verdens flottest beliggende hospital :-) Vi har været på rundvisning for to uger siden og det virker som et fint sted, hvor de bekymrer sig både om moderen, barnet og deres forhold til hinanden. Man kan vist få det meget som man gerne vil have det - uden jeg skal gøre mig klog på, hvad man har lyst til i den situation. efter 48 timer har man lov til at forlade hospitalet, medmindre de mistænker, noget er galt.

Terminen er stadig d. 23. dec, hvornår det så bliver - ja det må vi så se...

Nedenfor kan de nysgerrige se hvordan Margrethe ser ud 20 kg tungere. 

Det nederste billede er taget fra Genesaret sø, hvor der til alt held stod en plasticstol - det passede super til mig, som indrømmet, har brug for lidt mere hvil en jeg plejer. 

Billede af et kommende forældrepar, som den sidste uge har nydt at være bare dem to på ferie både i Eilat, Haifa og Galilæa, men som også snart glæder sig til at se hvilke gener, der bliver dominerende hos lille fnug. 

Til klassisk koncert med Kronprinsen

Vi har længe ønsket os at komme til en klassisk koncert i Jerusalem Theater. I går gik det i opfyldelse - at Kronprinsen så også var til stede den aften, var bare en ekstra bonus!

 Koncerten var én i rækken af forskellige markeringer, der har været af de danske jøders redning til Sverige i 1943

Kronprinsen og en repræsentant fra Knesset, holdt en lille tale inden koncerten og så gik det ellers i gang med skøn musik. 

Efter koncerten var der en reception, hvor også Kronprinsen var. 

Der var også utrolig mange andre danskere, både herboende, turister og andre. Det var helt specielt at være til en samling i Jerusalem, men hvor dansk var hovedsproget.

 Dirigenten Frederik(!) havde sin helt egen histore, med tilknytning til Danmark. Han var blevet opkaldt efter Kong Frederik af sin mor, som efter krigen var kommet til Danmark på fedekur hos en dansk familie. Vores ven af huset Allan Sørensen journalist for Kristelig Dagblad, havde skrevet en artikel om ham. Og det fantastiske var, at Allan under receptionen kunne vise os en mail, fra et barnebarn til dem, som dirigentens mor, havde boet hos. Både barnebarnet og dirigenten var rigtig glade for endelig at have "fundet hinanden", hvilket de havde ønsket længe.  

... og Allan glædede sig over at være kilde til det.
Læs evt. artiklen her: 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/531281:Udland--Danmarks-redning-af-joeder-mindes-i-Jerusalem

September high lights

Efter lang tids pause, er det nu tid til nyt på bloggen. Hermed nogle glimt fra September.

Billede fra Oliebjerget, med Jerusalem i baggrunden. Taget i Jerusalemugen, hvor vi havde fornøjelsen af besøg fra Discipelskolen. Discipelskole eleverne og volontørne tog vi med rundt på ture i Jerusalem. 

Peter var i september i ørkenen med 40 unge, de gik på Israel National trail, fra den store Makhtesh til og i den lille Makhtesh. En varm varm tur, men flot natur!! 

 Yom Kippur, den Store Forsoningsdag var som sædvanlig en særlig dag, da alt er lukket ned, der stort set ikke kørte biler på vejene, flok er klædt i hvidt og de hverken spiser eller drikker i 24 timer. Dagen går fra solnedgang til solnedgang og blev sluttet af ved Grædemuren, hvor der blev delt kage og juice ud til det sultne folk, som havde fastet. 

 Jesus trail fra Hittims Horn til Kapernaum blev betrådt af både discipelskoleelever og volontører. 

Peter gik med, og Margrethe kørte servicevogn med forsyninger og syge vandrere. 

Om dagen gik vi i forskelligt terræn, kom bla. gennem en bananplantage og stoppede og fik undervisning ved centrale bibelske steder. Vi overnattede ved en lille kilde i Migdal.

 De danske jøders flugt fra Danmark til Sverige blev markeret på Danmarksskolen i Jerusalem. Sammen med den danske præst og en anden dansk-jødisk organisation, fik vi stablet et arrangement på benene, hvor både den danske ambasadør, øjenvidne og børn til disse, delte deres oplevelser og tanker. 

Alt sammen på en skole, som ikke mange vidste fandtes, og så endda opkaldt Denmark school efter redningen, for amerikansk doneret penge...

Skøn plance som hang på skolen, for lige at sætte på plads, 

hvor nu lige det lille land som skolen er blevet opkaldt efter ligger..

Hvad er det nu egentlig vi laver og sammen med hvem?

Jaa, det er ikke sådan lige at svare på, men hvis du læser på vores projekts hjemmeside, kan du læse lidt om de grupper, vi har hernede i øjeblikket.

Disse servicere vi så på bedste måde, alt afhængigt hvad de trænger til. Nogle laver vi ture for, nogle kører vi hjem efter en aften i Joffihuset, andre køber vi ind til og laver madplaner for. Ind i mellem skal vi købe et nyt komfur til og til andre sim-kort til telefoner. Men for alle "slags" gælder det, at vi planlægger deres program, og hvad de skal, mens de er her i landet. Til at udføre programmet i praksis får vi hjælp fra vore 3 kollegaer. Her et billede af vores ungmedarbejdere Tobias og Jens.

læs mere på: http://www.yadvalev.dk/setsket.php?action=laessetsket&id=1250

og eller se denne film, made by vores tidligere filmmand og volontør Frederik:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=cwOTpEu0Vxo

Weekend i ørkenen

Mens vi glæder os til at lille fnug ser dagens lys til jul, glæder vi også rigtig meget over, at vi stadig "bare" er os to, og endnu kun behøver at tænke på os selv, i hvert fald i familiemæssig forstand. Og da vores 15 volontører ikke er kommet endnu, og vores 8 seniorvolontører for nogle dage klarer sig rimeligt uden os,   tog vi til ørkenen i weekenden, for at sætte kryds ved de sidste nationalparker. Det blev til 7 på de tre dage.

Margrethe har nu besøgt alle 69, og Peter mangler én enkelt. 

Nr. 1: Mitzpe Ramon visitor center

Nr. 2. Ved nationalparken Eshkol

Nr. 3. Tel Bersheva

Nr. 4. Tel Arad

Nr. 5 Mamshit

Peter ligner en lille smule den ræv, vi så i nationalparken inden. 

Nr. 6 Martyrius monastery ved Maale adumim

Nr. 7. Ein Gedi antiquties

Den første nat tilbragte vi på Masada Youth hostel, med en masse tid ved swimming poolen.

 Shabbatsmåltidet bestod af rugbrød, leverpostej og agurker - lækkert lækkert lækkert!!! 

 2. nat blev på "Dessert Eco Shade lodge" på kanten af Mitzpe Ramon. 

Hytten vi boede i var i ægte økologisk stil lavet af gamle bildæk, vinflasker, jord og dyre lort. 

Det var rigtig hyggeligt og knap så skummelt, som det kan lyde. 

... Og så lige en solopgang over Mitzpe Ramon kl 6.

I går fik vi en ny kollega til firmaet, Jens. I morgen tager Peter seniorene med til det israelske museum, på fredag kommer der 8 nye Face Israel volontører som på mandag skal fordeles, på forskellige handicap institutioner. På næste torsdag kommer der 7 Yad va Lev volontører, som vi skal bo sammen med indtil jul.