Det er egentlig sjældent, at vi kan forudse præcis, hvordan vores dag bliver når vi står op. Det opstår altid et eller andet uventet og det var sandelig også, hvad der skete i torsdags og de følgende dage.
Vi havde en tid på indenrigsministeriet torsdag morgen, og selv om prognoserne havde lovet lidt sne, var vi godt klar over at sådan en tid ikke MÅ misses. Faktisk havde vi to tider den dag. En til vores kommende volontører og en til os selv med vores eget visum.
Da vi tog afsted sneede det lidt, og der kørte kun få busser, så vi var godt klar over, at chancerne nok ikke var for store. Til vores overraskelse var døren åben, men der var kun en stakkels sekretær på arbejde - de andre var blevet hjemme. Utrolig nok havde de en plan, alle aftaler var blevet flyttet til onsdag ugen efter, så vi kunne egentlig bare gå hjem igen. Vores sekretær kunne også køre hjem igen, hun kom så til at sidde i sne kø i 3 timer...
Lidt nedtrykte over ikke at have fået visumet, satte vi os ind på en cafe.
Selv om det var en virkelig lækker kop kaffe, skulle vi nok bare være taget hjem, mens det var muligt.
Det viste sig nemmelig at snevejret tog ret meget til i styrke, busser og tog holdt helt op med at køre og selv taxier var der meget meget få af, og ingen der havde plads.
Byen blev forvandlet på få minutter til et snelandsskab, så hvordan skulle vi komme hjem.
Peter havde undervurderet kulden, så ham fik vi købt nogle strømper til. Margrethe stor, besværet og med en udfordret bækkenbund kunne ikke gå særlig langt i det glatte føre, så vi gik lidt frem og tilbage, ventede og ventede til der kom en tåbelig - men sendt fra himmelen taxichauffør, som kørte os hjem.
Det sneede også dagen efter om fredagen, så vi havde nogle overnattende gæster,
som ikke kunne komme hjem efter shabatsmåltid.
Byen var helt lukket ned, træer og grene var væltet ned over veje, biler og el-ledninger, så flere tusinde var uden strøm og varme fra torsdag til søndag (som det f.eks. var tilfældet for vores israelske sekretær)
Midt i alt dette blev vores bil (Onslow) stjålet. Hvem stjæler biler midt i en snestorm??? Og endda en gammel bil med navneskilt på??
Nå, men Peter rendte rundt i området for at finde den igen. Vi var flere, som havde afskrevet og tænkt, at den var kommet til Bethlehem og udenfor rækkevidde. Men sandelig om ikke bilen stod lidt længere henne ad vejen, brudt op, tændingen var ødelagt, den kunne ikke køre, men den var der.
Nu er det så blevet tirsdag. Peter er nordpå med alle volontørne, De var nogle af de første til at køre på udfaldsvejene fra Jerusalem i søndags, de havde ellers været lukkede, men det er en helt anden historie...
I dag kørte vores bus for første gang siden onsdag aften :-) Jeg kom i Shukken (på markedet) og fik mine jordbær, som jeg ellers var noget bekymrede for var regnet eller sneet væk, men nej!
Peter kommer hjem i aften, for at kunne være med igen i morgen på Indenrigsministeriet, så håber vi, at visumdamerne dukker op i morgen, så vi kan få det show overstået.
Det var en lang smørre, men det har sandelig også været nogle intense dage. Nu er der 3 dage til volontørne rejser, 4 dage til Anders, Maria, Jakob, Maria og Lucca kommer, 6 dage til termin, og 7 dage til juleaften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar