Efter lang tids pause, er det nu tid til nyt på bloggen. Hermed nogle glimt fra September.
Billede fra Oliebjerget, med Jerusalem i baggrunden. Taget i Jerusalemugen, hvor vi havde fornøjelsen af besøg fra Discipelskolen. Discipelskole eleverne og volontørne tog vi med rundt på ture i Jerusalem.
Peter var i september i ørkenen med 40 unge, de gik på Israel National trail, fra den store Makhtesh til og i den lille Makhtesh. En varm varm tur, men flot natur!!
Yom Kippur, den Store Forsoningsdag var som sædvanlig en særlig dag, da alt er lukket ned, der stort set ikke kørte biler på vejene, flok er klædt i hvidt og de hverken spiser eller drikker i 24 timer. Dagen går fra solnedgang til solnedgang og blev sluttet af ved Grædemuren, hvor der blev delt kage og juice ud til det sultne folk, som havde fastet.
Jesus trail fra Hittims Horn til Kapernaum blev betrådt af både discipelskoleelever og volontører.
Peter gik med, og Margrethe kørte servicevogn med forsyninger og syge vandrere.
Om dagen gik vi i forskelligt terræn, kom bla. gennem en bananplantage og stoppede og fik undervisning ved centrale bibelske steder. Vi overnattede ved en lille kilde i Migdal.
De danske jøders flugt fra Danmark til Sverige blev markeret på Danmarksskolen i Jerusalem. Sammen med den danske præst og en anden dansk-jødisk organisation, fik vi stablet et arrangement på benene, hvor både den danske ambasadør, øjenvidne og børn til disse, delte deres oplevelser og tanker.
Alt sammen på en skole, som ikke mange vidste fandtes, og så endda opkaldt Denmark school efter redningen, for amerikansk doneret penge...
Skøn plance som hang på skolen, for lige at sætte på plads,
hvor nu lige det lille land som skolen er blevet opkaldt efter ligger..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar