Glade jul, dejlige Jerusalem-jul

Nu er julen vel overstået. Det var helt hyggeligt være hjemme i Jerusalem til jul. Sidste jul var vi i Egypten, som nu også var super fedt.
Årsagen til en Jerusalem-jul var primært, at Margrethe skulle være i nærheden af hospitalet, hvis fnug, skulle bestemme sig for at ville fødes omkring terminsdatoen (23.dec). Han har det tilsyneladende godt derinde og dér er han stadig i skrivende stund (29.12 kl. 14.30).

Desuden kom Margrethes to brødre Jakob og Anders og svigerinderne Maria og Maria og niece Lucca på besøg fra d. 22 dec. Det er rigtig hyggeligt med besøg, som ud over at give dejligt selskab, er med til at varme det kolde hus op og give Peter spillepartnere, når han skulle ønske dette.

Vi har fejret jul i et land, som på ingen måder markerer det. For israelerne er julen ganske almindelige hverdage, hvad vi også mærkede da vi d. 23.12 i stedet for juleindkøb var godt beskæftiget med at besøge div. forsikringskontorer i jagten på nogle, som vil betale fødslen. Vi blev sendt fra "Herodes til Pilatus" og tilbage igen, får blot at få svaret: kom igen i morgen (juleaften). Det er israelsk bureaukrati, når det er værst...

Men vi forsøgte da også at gøre det lidt julet, ved at tage til Bethlehem d. 22, for i det mindste at se et stort juletræ og den 24. var vi til dansk gudstjeneste.
På vejen hjem fra gudstjenesten fandt Maria et forstørret grandgren, som Jakob og Peter hurtigt blev enige om ville gøre det fint som juletræ. Den kom ind i huset, bundt til en søjle i stuen og pyntet.

Forberedelsen af julemaden blev fordelt, og vi endte ud med et rigtig godt dansk måltid, med flæskestej importeret/smuglet ind af min bror.

Efter aftensmaden tog vi ud og så over Bethlehems marker 

eller det som engang var marker, og sang vi julesange.

Alt i alt en rigtig dejlig jul, hvor vi fyldte det i, som vi havde lyst til og ikke mere end det. 

Vi har været velsignet med skønt vejr, så at man i solen, kan smide jakken og nyde det. Det gjorde vi i forgårs, hvor vi var med den lille familie i Zoo til stor begejstring for både Peter og niece Lucca.

 Bemærk "mordpalmen" i baggrunden. Den palme var skyld i at to flamingoer mistede livet under stormen, som vi havde i begyndelsen af december, og som der blevet skrevet om i de danske medier. I kan læse mere om det på: http://politiken.dk/udland/ECE2160120/flamingoer-og-navlesvin-doer-af-kulde-i-jerusalem/

 Efter zoologisk have kørte vi til Yad Kennedy og så solnedgang. 

 Familien Rauf Pedersen Kokfelt. 

Glædelig jul og godt nytår!

 ... og så også lige et billede af vores dejlige efterårs volontører, som tog hjem d. 21.dec. Billedet er fra turen, som Peter og to andre kollegaer tog volontørne med på, lige inden de rejste til Danmark.

Billedet er taget ved Nimrod, med Hermons sne i baggrunden.  

 

Snekaos i Jerusalem med alt, hvad det indebærer

Det er egentlig sjældent, at vi kan forudse præcis, hvordan vores dag bliver når vi står op. Det opstår altid et eller andet uventet og det var sandelig også, hvad der skete i torsdags og de følgende dage. 

Vi havde en tid på indenrigsministeriet torsdag morgen, og selv om prognoserne havde lovet lidt sne, var vi godt klar over at sådan en tid ikke MÅ misses. Faktisk havde vi to tider den dag. En til vores kommende volontører og en til os selv med vores eget visum. 

Da vi tog afsted sneede det lidt, og der kørte kun få busser, så vi var godt klar over, at chancerne nok ikke var for store. Til vores overraskelse var døren åben, men der var kun en stakkels sekretær på arbejde - de andre var blevet hjemme. Utrolig nok havde de en plan, alle aftaler var blevet flyttet til onsdag ugen efter, så vi kunne egentlig bare gå hjem igen. Vores sekretær kunne også køre hjem igen, hun kom så til at sidde i sne kø i 3 timer... 

 Lidt nedtrykte over ikke at have fået visumet, satte vi os ind på en cafe. 

Selv om det var en virkelig lækker kop kaffe, skulle vi nok bare være taget hjem, mens det var muligt. 

 Det viste sig nemmelig at snevejret tog ret meget til i styrke, busser og tog holdt helt op med at køre og selv taxier var der meget meget få af, og ingen der havde plads. 

 Byen blev forvandlet på få minutter til et snelandsskab, så hvordan skulle vi komme hjem.

Peter havde undervurderet kulden, så ham fik vi købt nogle strømper til. Margrethe stor, besværet og med en udfordret bækkenbund kunne ikke gå særlig langt i det glatte føre, så vi gik lidt frem og tilbage, ventede og ventede til der kom en tåbelig - men sendt fra himmelen taxichauffør, som kørte os hjem. 

 Det sneede også dagen efter om fredagen, så vi havde nogle overnattende gæster, 

som ikke kunne komme hjem efter shabatsmåltid. 

Byen var helt lukket ned, træer og grene var væltet ned over veje, biler og el-ledninger, så flere tusinde var uden strøm og varme fra torsdag til søndag (som det f.eks. var tilfældet for vores israelske sekretær)

Midt i alt dette blev vores bil (Onslow) stjålet. Hvem stjæler biler midt i en snestorm??? Og endda en gammel bil med navneskilt på??

Nå, men Peter rendte rundt i området for at finde den igen. Vi var flere, som havde afskrevet og tænkt, at den var kommet til Bethlehem og udenfor rækkevidde. Men sandelig om ikke bilen stod  lidt længere henne ad vejen, brudt op, tændingen var ødelagt, den kunne ikke køre, men den var der. 

Nu er det så blevet tirsdag. Peter er nordpå med alle volontørne, De var nogle af de første til at køre på udfaldsvejene fra Jerusalem i søndags, de havde ellers været lukkede, men det er en helt anden historie...

I dag kørte vores bus for første gang siden onsdag aften :-) Jeg kom i Shukken (på markedet) og fik mine jordbær, som jeg ellers var noget bekymrede for var regnet eller sneet væk, men nej!

Peter kommer hjem i aften, for at kunne være med igen i morgen på Indenrigsministeriet, så håber vi, at visumdamerne dukker op i morgen, så vi kan få det show overstået. 

Det var en lang smørre, men det har sandelig også været nogle intense dage. Nu er der 3 dage til volontørne rejser, 4 dage til Anders, Maria, Jakob, Maria og Lucca kommer, 6 dage til termin, og 7 dage til juleaften.