Påskegrill i solskin

Så er sommeren for alvor kommet til Jerusalem. 

Det er påske og det er grillvejr. Påsken er sådan en tid, som plejer at indeholde noget familiekomsammen. I mangel af dette, tog vi hele "Yad va Lev - familien" med til promenaden og grillede. 

I en rigtig familie og der både unge og gamle, og sådan også i vores Yad va Lev - familie. Vi har nemlig både  unge volontører på ca 20 år og senior volontører i alderen godt 50 til nogle og 70. 

Og hyggeligt det var det. Med udsigt til Jordan og ørkenen, god mad (hvis jeg selv skal sige det) og perfekt temperatur: T-shirtvejr og sol, så man lige fik røde kinder, men ikke så meget sol, at man var nødt til at søge skygge.   

Det med solen er ikke for at gøre jer i kolde Danmark misundelige, for I skal vide vi har uendelig meget ondt af jer!! Men det får da een til at overveje grundigt, om man virkelig har lyst til en dag at forlade dette klima til fordel for den danske "walk-in-fryser". 

Margrethes fødselsdag

Bare et par glimt fra min fødselsdag, 

som indeholdt meget godt: 

 Gaver på sengen

 Jordbærkager!

Lækker morgenmad. Boller og pandekager

Og ikke mindst fødselsdagssang i ægte sølvbryllupsstil. 

Jo, Peter og volontørne forstod at forkæle mig den dag!

Jerusalemuge

En af de særlige uger i vores hverdag er den tilbagevendende Jerusalemsuge, som er hvert halve år.

 Eleverne fra Discipelskolen i nord, kommer ned til os og bor i Jerusalem en uge. Hele ugen tager vi på ture rundt i byen. Volontørne får lov til at være turist i deres egen by, og Discipelskoleeleverne, får lov til at opleve en ny by. 

Men også for os"gamle" er det en fantastisk uge. Vi står, sammen med en kollega, for guidningen og undervisningen on location. Gennem forberedelserne og på turene bliver vi mindet om, hvilken faktastisk by vi bor i. En by som  ikke er en hvilken som helst, men en by, hvor selveste Jesus døde og opstod i. En by som der er skrevet utrolig meget om, både i Biblen, men også i andre bøger. 

På Tempelpladsen

Ved Grædemuren / Vestmuren

 Mindesmærke over det jødiske samfund i København, som forsvandt under 2. Verdenskrig. 

Efter krigen, kom nogle dog tilbage, og der er derfor et lille jødisk samfund i København i dag.

Flere er dog flyttet til Israel, som f.eks. en mand på vores gade, som en morgen fløjtede "Ole sad på en knold og sang..."  

 Oliebjerget

Om lidt går vi ind i påskeuge. Byen bliver fyldt med turister, som vil være hér, hvor Jesus døde. Samtidig holder jøderne også Pesach - deres påske, hvor de mindes udgangen fra Egypten, hvor Gud reddede dem fra slaveriet. Det er skønt både at kunne fejre jødernes påske, men også den kristne. 

Jøder siger, at Jesus kun er for kristne. Amerikansk foldbold kan spilles i andre lande, men blev opfundet i Amerika, så der vil altid være bånd som knytter sig til Amerika. Lige så vel er det med Jesus, som var jøde - han blev født for at frelse dem. De tog ikke imod, så frelsen kom til os "ikke-jødere", men der vil altid være et bånd, som knytter Jesus og jøderne sammen. Lige som amerikanere ikke kan benægte at amerikanskfodbold blev opfundet i Amerika (Hvad vi blev mindet om til gudstjeneste i dag) 

En hyldest til Peter den seje

Som kone skal man ære og støtte sin mand! Det er heldigvis ikke særlig svært når min mand hedder Peter Sanggaard! Men særlig d. 1. marts, var der en særlig grund til at støtte op.

Peter skulle løbe halv marathon i Jerusalem. "Ja, ja det er da nemt nok, desuden har han løbet en hel marathon i Istanbul" Tænker du måske. Så skal du blot vide, at Jerusalems bakker, får "Nørrebrogadebakken" i Aarhus til at ligne en bule på et gulvtæppe til sammenligning, samtidig med, at du løber i godt 800m. højde.

Det skræmte ikke Peter, så han stod usandsynlig tidligt op, han løb og løb og gennemførte på under to timer. 

Det må man gerne være stolt af som kone og som mig, som vel dårligt kan løbe 300m. 

Ps. Peter har ikke fået mig til at skrive dette. Og han vil helst sikkert ikke billige i, at jeg gør det. Men alle må gerne vide, at jeg har en sej mand!