torsdag den 24. januar 2013

Lidt solskin fra en tur øst for Jerusalem

Vi hører en del om. at I har meget sne og kulde. Derfor skal det første, I ser, når I går ind på vores blog ikke også være sne. For selv om det var en helt særlig dag for os, med sne halvanden dag, er det dog undtagelsen. 
De sidste to uger har det f.eks. været meget forårsagtigt. Sol, blå himmel og 15 grader i skyggen, og en del varmere i solen.
Sådan var vejret også dagen før de nye volontører ankom, og vi var på researchtur øst for Jerusalem. Turen var sådan en succes, at vi tager alle 10 volontører med på den tur i morgen. 
Til nørderne kan vi fortælle, at turen går til: Udsigt over Wadi Kelt, st. George kloster i Wadi Kelt, Qumran, Einot Zukim og Wadi Og.  
 Pga. af de hæftige snemasser i Jerusalem, er vandstanden urimelig høj her midt i ørkenen. 
 I bjergene ved Qumran
 På stien ned til st. George kloster
En dag med lidt varmere vejr, ville det være fedt at hoppe i!

Ja, så har der også været valg i Israel for to dage siden d.22.1 (vores bryllupsdag).
Nu er der bare at vente på og se hvilke konsekvenser det får. Den umiddelbare konsekvens var ihvertfald at kun få var på arbejde den dag - noget man måske kunne indføre i Danmark på valgdage?

fredag den 11. januar 2013

Sne i Jerusalem :-)

Vinterbilleder fra Jerusalem












Juleferie: Sinai

Sidste del af ferien brugte vi i Dahab i Sinai, sammen med 4 venner fra Danmark. Inden vi kom til Dahab, gjorde vi dog et stop i Sharm, hvor vi mødtes med Margrethes bror Simon, som var på familieferie der.  


 En af dagen var vi på ATV-tur i ørkenen.
 Og snorkletur i Blue hole
 Jeeptur i ørkenen sammen med miss Tequila, som på billedet faktisk spiser mad, og ikke bilens ledninger, gummi eller skumgummi fra sæderne, som den ellers gjorde i stor stil!!
 På vandring i kløft.

 Og leg i sand...


Og sådan sluttede en juleferie.

Juleferie: i Egypten

Selve vores juleferie gik til Egypten. Vi tog over grænsen ved Eilat, tog taxa til Sharm el-sheih lufthavn og me fly til Luxor, hvor vi havde 3 overnatninger, på dejligt hotel lige ned til Nilen, og med swimmingpool - og julepynt"
 Luxor tempel
 Vores ivrige hestevognsfører, som naturligvis ikke var tilfreds med den aftalte pris da vi forlod ham. 

 Udsigten far vores værelse
 Juleaften. Menuen var Pizza.
 Men der var rigtig nok gaver, mandariner og julesange - og 3 svaner...

 Peter ved foden af en af Karnakssøjler. Søjler som er omtalt i Anne fra Grønnebakken ikke at forglemme!



 "vores" swimmingpool.
 ... og udearealer.
 Efter 4 dage i Luxor, tog vi nattoget til Cairo. Så havde vi 1 dag og 1 overnatning i Cairo, inden vi tog tilbage til Sinai.
 Vi nåede Pyramiderne 
 Men solnedgang fra vores værelse
Og et smut på Tahrirpladsen, hvor der var ro og fred.

Feriebilleder: Jerusalem til Eilat

d. 22. kl. 2 om natten forlod vores volontører Jerusalem. kl 8. om morgen tog vi på juleferie, lejede bil fra Jerusalem, og kørte mod Eilat, hvor vi ankom 12 timer senere.
Undervejs stoppede vi i 4 national parker - vi har jo dette mål om at nå alle 68 men vi er her. Så på denne tur fik vi "klaret" nogle af dem, som ligger noget væk fra alfarvej. 
 Et af stederne var en gammel nabatær karavane-stationsby. 
Nabatærne var til information, dem som havde hovedstat i Petra i Jordan.
 Rugbrød og leverpostej til frokost - DET VAR LÆKKERT!!

 Militærlejr i Negev

 Her ligger Israels første premiereminister Ben Gurion begravet, sammen med sin kone. 
 En sjov, stejl opstigning, forbudt at gå ned af - men hvad kan man gøre, når bilen holder i den modsatte ende. Der er ikke andet for en at gå samme vej ned. 
 Et andet nabatær karavanestop 
Klassisk solnedgang over Mitzpe Ramon fra Camel Lookout, 1000 m over havet vist.